fredag den 11. marts 2011

Michael fylder 24...

... og det skulle selvfølgelig fejres med kage - 3 af slagsen!
Michael er min søsters kæreste og han har en utrolig fantasi. Han har selv bestemt designet på kagen og Claus - min kæreste - var sikker på at jeg ikke kunne leve op til forventningerne. Men men men, han har da indrømmet at han havde undervurderet mine evner. Fødselaren var i hvert fald meget begejstret for kagerne.





Kagen er med sukkerbrødsbunde og hindbærmousse, smurt op med smørcreme og overtrukket med fondant.

Udover kagen med fårene, skulle der også være en almindelig chokoladekage. Eller ikke helt almindelig. Den skulle nemlig forestille et spindelvæv med en edderkop ovenpå. Jeg blev hurtigt belært om at edderkopper altså har 8 ben, min har kun 6. Jeg har vist tilgode at nærstudere sådan en... Jeg tilføjede så en lille flue i fondant til kagen - stakkels den...




Sidst men ikke mindst skulle fødselaren også have en helt almindelig drømmekage, men den er der ingen billeder af :-)